15.7.15

Orkernes Oprindelse

Vi kender orkerne fra diverse fantasyverdener. Orkerne ligner mennesker, og deres væremåde afspejler som regel det værste i menneskeligt adfærd. De er brutale, aggressive, ubarmhjertige, og de fungerer ofte ondskabens håndlangere.
Vi kender bl.a. orkerne fra J.R.R. Tolkiens værker, hvor han beskrev dem som groteske menneskelige væsener med brede munde, skæve ben, og med ansigter der minder om ansigtet på en gris eller en abe. Tolkiens Orker har hugtænder  og har grålig eller sort hud, men i andre fantasy verdener har de ofte med grøn hud.
Faktisk var det Tolkien der indførte Orkerne i den moderne fantasy genre.
Fx. optræder Orker i: Warhammer, Warcraft, Dungeons & Dragons, Shadowrun, Elder Scrolls, Discworld m.fl.
Og i alle disse fantasyverdener har Orkerne deres egen oprindelse, men det vil jeg ikke komme ind på i denne artikel.
Så hvordan opstod Tolkiens Orker?
Tolkien skabte Orkerne som et modstykke til Elverne, som ofte fungerede som "de gode" i hans historier. Tolkien beskrev Orkerne i et brev således:
"...a race of rational incarnate creatures, though horribly corrupted."
Ifølge Tolkien kunne ondskaben ikke skabe, men blot forpurre det der allerede var skabt. Der går en teori om at Orkerne oprindeligt var Avari Elverne som blev fanget af Morgoth, men dette var kun Elver-spekulationer fra bogen Silmarillion.
En mere sandsynlig teori er at Orkerne blev lavet af Morgoth ved at korrumpere bæster  eller dyr. Bæster anses i den katolske tro som sjælløse hvilket muligvis havde betydning for Tolkiens valg af ordet Ork (Orc, engelsk).. (læs mere herengelsk)
Hvor kommer ordet Orc (Ork) fra?
Ordet Orc stammer fra Gammelt Engelsk og betyder 'dæmon',  eller 'bussebøhmand' som det så smukt oversættes til på dansk. (Bogey, moderne engelsk)
"The word as far as I am concerned actually derived from Old English orc, demon, but only because of its phonetic suitability"
― J.R.R. Tolkien

Tolkien brugte ikke ordet 'orc' direkte, men lod sig inspirere af ordet orcneas som optræder i digtet Beowulf. Orcneas betyder Ogre (flertal), og betyder altædende monster. (kilde)
Ogre stammer fra det latinske ord Orcus, som var den romerske Gud for underverdenen  - igen en form for dæmon (Helvedet - i kristent øjemed). (Kilde)
Så hvis vi opsummere betydningen af ordet 'orc', er en Ork vel et altædende monster eller dæmon fra helvedet. Og det passer meget godt på Tolkiens Orker, idet at de spiser mennesker og er skabt at Morgoth - Den onde Gud.

Har du yderligere informationer eller kommentare må du meget gerne lægge en kommentar i kommentarfeltet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar