15.7.15

Dette vidste du ikke om Ringenes Herre

Du elsker sikkert filmene, og har måske læst bøgerne. Men der er flere sjove ting omkring Ringenes Herre trilogien, som du måske ikke kender til. Vidste du fx. at Gandalf er en dværg?
Du ved sikkert at Ringenes Herre skrevet af John Ronald Reuel Tolkien og at Ringenes Herre er efterfølgeren til børnebogen 'Hobbitten' som blev udgivet i 1937. Men bare det er en sjov lille historie...

Orkernes Oprindelse

Vi kender orkerne fra diverse fantasyverdener. Orkerne ligner mennesker, og deres væremåde afspejler som regel det værste i menneskeligt adfærd. De er brutale, aggressive, ubarmhjertige, og de fungerer ofte ondskabens håndlangere.
Vi kender bl.a. orkerne fra J.R.R. Tolkiens værker, hvor han beskrev dem som groteske menneskelige væsener med brede munde, skæve ben, og med ansigter der minder om ansigtet på en gris eller en abe. Tolkiens Orker har hugtænder  og har grålig eller sort hud, men i andre fantasy verdener har de ofte med grøn hud.

14.7.15

Stilhed

Kortprosa


De sagde, at jeg var for ung til at blive mor. Men jeg fødte dig en kold morgen i november.
   Da du kom ud var du stille, og jeg hulkede indtil jeg hørte dig græde. Det var den smukkeste lyd jeg nogensinde havde hørt.
   De lagde dig på min mave, og i det øjeblik var vi et. Alene, mærkede vi hinandens varme. Dine smukke mørkeblå øjne stirrede ukyndigt mod verdenen. Og jeg lod mine fingre glide ned af din ryg. Du havde små fimrehår på skulderen.

Troldmanden og kærligheden

Kortprosa


Døren til troldmandens laboratorium bragede op.

"Åh Alfons, jeg er så forelsket!" råbte troldmanden mens han dansede ind i den runde hal.

Alfons kiggede på sin herre, men han sagde ikke nogen, for det kunne han ikke. I stedet gjorde han som alle skeletter gjorde; han forblev tavs.

Imens dansede hans herre rundt om det massive egetræsbord; hvis runde overflade havde lagt grund for mange bestialske ritualer. Alfons huskede hvor ofte de sorte runer langs bordets kant havde været dækket med blod og indvolde, og han fandt det pudsigt at hans herres normale dystre personlighed nu var en helt anden.

Den Sorte Svane - Kapitel 1

Kapitel 1


Det er ironisk, at det er samme dag hvor jeg begiver mig mod enden, at jeg for alvor føler mig i live. Mine sanser er vågnet fra barndommens dvale, og verdenen føles ny, fantastisk og skræmmende.
   Solens varme brænder min hud og små totter af varme skyer blander sig med sommerhimlens uendelige blå. Gruset knaser under mine nedslidte kondisko, og en metallisk duft blander sig med sommerens parfume.
   Faders hus står omkranset af høje bøgetræer. Deres grønne kroner har for længst mistet den stærke forårsfarve. Det er svært at tro at de mørke kroner snart vil forsvinde i et festfyrværkeri af efterår, og at sommerens hede vil blive blæst bort af vestenvinde.